5 ansigt masker du skal kende til

img_9915

The body shop har fornyeligt lanceret 5 nye Expert Facial masker som hver og en er proppet med 100% veganske ingredienser. Derudover er de uden parabener, silikone og mineralske olier. Hver af de 5 masker har fokus på hver deres ting, hvad enten det er næring, fugt eller rens. Jeg har testet dem ud og vil her gå lidt i dybden med de 5 nye masker.

Udrens mig – Himalayan Charcoal mask

Denne maske bruger jeg til at dybderense min hud.  Masken indeholder kul som skulle være en af naturens bedste rensere. Det er nok en af de masker som jeg bruger mest, da det er vigtigt for mig at undgå urenheder. Jeg synes specielt at jeg kan se forskel på mine porre. Den har en intens duft, og man kan mærke med det samme, at produktet arbejder med huden.

Giv mig fugtBritish Rose mask

British Rose masken bruger jeg når min hud trænger til at få masser af fugt. Udover fugt giver masken næring til huden, så man får masser af sund glød. Rosenessensen går ind og fornyer vanddepoterne i huden, og så virker masken beroligende og skulle endda også virke opstrammende.

Giv mig næringEthiopian Honey mask

Honningmasken som jeg kalder den, bruger jeg når jeg har brug for næring og fugt med det samme. Masken gør min hud blød og glat med det samme, og er derfor god at bruge, inden makeup hvis huden virker lidt trist. Derudover er masken reparerende på huden på sigt, og har konsistens som rigtig honning, hvilket er ret lækkert.

Giv mig energiAmazonian Acai mask 

Denne her maske bruger jeg når jeg er meget træt, og min hud har brug for et hurtigt boost. Det kan være morgener hvor jeg skal tidligt op og hurtigt ud af døren. Masken er proppet med en lang række vitaminer, og den er god til en hud som f.eks er udsat for stress. Masken går også ind og reparerer hudens tekstur og giver god styrke. Magi på krukke!

Gør mig ensartet – Chinese Ginseng mask 

Denne her maske giver en mere intens behandling til at modvirke træthedstegn. Jeg bruger  masken aftener inden jeg går i seng. Masken lysner huden og indeholder Ginseng som skulle øge energien og immunforsvaret, og give en fornyet og ensartet følelse til huden.

 

Min hudtype ligger under kategorien “normal”, og jeg har derfor glæde af alle maskerne alt efter hvordan min hud har det. The Body Shop har lavet en lille hurtig test, så man kan finde ud af hvilke masker der passer til ens hud. Prøv testen lige HER.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *